REGIONERNE ØNSKER PRIORITERINGSINSTITUT

Udgifterne til sygehusmedicin øges år efter år, hvormed udgifterne til det danske sundhedsvæsen ligeledes stiger. Vores sundhedsminister, Sophie Løhde, har flere gange afvist at etablere et prioriteringsinstitut, som skal vurdere pris og effekter af sygehusmedicin med formålet at reducere de stigende medicinudgifter.

Danske Regioners bestyrelse er tydeligvis ikke enig med Sophie Løhde og lagde d. 5. februar et forslag frem til et prioriteringsinstitut (link). Her forklares det blandt andet, at KRIS og RADS skal sammenlægges.

Det er skønt at se, at Danske Regioner, som har ansvaret for vores hospitaler, tager deres ansvar alvorligt ved at forsøge at reducere medicinudgifterne, i stedet for at bilde danskerne ind, at der er råd til alt. Godt initiativ, Danske Regioner!

Bent Hansen

FINANSLOV PÅ PLADS + AFSKAFFELSE AF REGIONERNE?

Den 19. november 2015 blev de borgerlige partier enige om at tilført sundheds- og ældreområdet 3,4 mia. kroner i 2016, som skal bruges på følgende:

  1. En værdig ældrepleje: 1 mia. kr. årligt fra 2016.
  2. National handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakke mod overbelægning: 320 mio. kr. i 2016, 300 mio. kr. årligt fra 2017.
  3. Hurtig udredning og behandling i somatikken og psykiatrien: 300 mio. kr. i 2016, 450 mio. kr. årligt fra 2017.
  4. Løft af kvaliteten på fødeafdelinger: 50 mio. kr. årligt i 2016-2019.
  5. Styrket regional akutindsats i yderområder: 20 mio. kr. i 2016 til bl.a. akutlægebiler.
  6. Bekæmpelse af infektioner og resistente bakterier i sundhedsvæsnet: 20 mio. kr. i 2016.
  7. Dansk satsning på personlig medicin: 5 mio. kr. til en foranalyse i 2016.
  8. Styrket formidling og partnerskaber inden for alternativ behandling: 5 mio. kr. i 2016 (SUM).

Ad 1) Dette indebærer, at kommunerne skal udarbejde en værdighedspolitik, og så skal pengene bruges til at understøtte denne værdighedspolitik. Igen skal offentlige institutioner bruge tid og ressourcer på at udarbejde en “politik”, som kan hænges op på væggen, hvorefter den glemmes. Hvor ville det være skønt, hvis de ansatte rent faktisk fik lov til at bruge deres faglighed og “varme hænder” til at tage sig af de gamle.
De ældre vil sikkert føle en mere værdig alderdom, hvis de i stedet får mere selvbestemmelse, eksempelvis lov til at ryge på deres værelser, dyrke sex og få en cognac til kaffen.

Ad 2-8) Det er godt, at der bliver bevilget penge til de svage og de syge – det er velfærdssamfundets fornemmeste opgave. Dog er det bemærkelsesværdigt, at regionerne hvert år har til opgave at spare flere milliarder i sygehusvæsenet, men samtidig bliver der i forbindelse med finanslovsforhandlinger på Christiansborgaltid fundet penge til øremærkede initiativer i sundhedsvæsenet.
Regionerne havde f.eks. i år bebudet besparelser på fødeafdelingerne, hvilket medførte megen kritik fra Jordemoderforeningen og flere politikere. Igen over-ruler sundhedsministeren regionernes prioritering og ørermærker økonomi til fødeafdelingerne.

Christiansborg har tydeligvis ikke meget tillid til regionsrådspolitikerne – som immervæk er valgt til primært at beskæftige sig med sundhedspolitik. Denne underminering betyder, at befolkningen mister tillid og interesse for regionspolitikernes arbejde.

Jeg mener, at politikerne på Christiansborg enten skal vige tilbage og lade regionsrådene gøre deres arbejde ELLER nedlægge regionerne og hjemtage alle beslutninger til Christiansborg.

regionerne

LIVSLINIEN FOREBYGGER SELVMORD

Livslinien er en organisation bestående af 200 frivillige phonere, som tager imod opkald fra borgere, der overvejer at tage deres eget liv. Disse frivillige arbejder dag og nat hele året rundt for at undgå, at mennesker med selvmordstanker tager deres eget liv.
Livslinien har en fast bevilling til at kunne holde åben hver dag i tidsrummet 11.00-23.00 og modtager ca. 15.000 opkald om året.
I april 2015 blev Livslinien lovet en ekstrabevilling på 2 millioner om året til at holde natteåbent i perioden 2016-2018 af den daværende sundhedsminister, Nick Hækkerup. Disse penge er givet godt ud, da der årligt ifølge Livslinien modtages 5000 opkald om natten.
Ekstrabevilling har den nuværende sundhedsminister, Sophie Løhde, imidlertid valgt af fjerne uden varsel, hvilket betyder, at Livslinien ikke kan holde åbent om natten fra 2016, fordi regeringen vil bruge midler på at evaluere ordningen. Det er Livslinien naturligvis kede af, da de frygter for hvad der vil ske med de mennesker, der sidder alene om natten med deres selvmordstanker.
Tal fra Livsliniens hjemmeside viser, at der i 2011 blev registreret 613 selvmord, at der per selvmord er minimum 10 selvmordsforsøg, samt at der ca. 16 selvmordsforsøg om dagen. Livslinien skriver, at mange selvmordsforsøg ikke registreres, og at de skønner, at 6.000 – 12.000 mennesker om året faktisk begår selvmord.

Jeg mener, at et samfund skal måles på, hvor godt det tager sig af dets mest udsatte. Og mennesker, der går med selvmordstanker, vil jeg bestemt sætte i den kategori. Derfor mener jeg, at sundhedsministerens bør tildele Livslinien denne ekstrabevillingen. Og argumentet om, at bevillingen fjernes, fordi ordningen skal evalueres, er simpelhen for slap. Der er tale om sølle 2 millioner, som potentielt kan redde flere 1000 liv om året. I øvrigt har jeg svært ved at se, hvordan sundhedsministeren vil evaluere den døgnåbne ordning, når bevillingen fjernes(!)

Underskriv her, hvis du også er imod nattelukning af Livslinien!

Livslinien

 

 

 

BØDE TIL PATIENTER DER BLIVER VÆK FRA LÆGEKONSULTATIONER

Et initiativ for at komme “pjæk” til livs er forsøgt i et lægehus i Holstebro Kommune tidligere på året, hvor man gav patienter en bøde på 250 kroner, hvis de ikke dukkede op til konsultationer.
Det synes jeg umiddelbart er en god ide, da patienterne derved har et økonomiske incitament til at dukke op til deres konsultationer, og dernæst er det spild af tid for lægen, som kunne bruge tiden til at behandle andre patienter.
Initiativet blev dog hurtigt stoppet, da det fra Danske Regioner blev meldt ud, at det var ulovligt. De praktiserende læger har simpelthen ikke lovhjemmel til at opkræve penge/bøder fra patienter.
Ud over at det er ulovligt at indkræve bøder, mener Dansk Regioner, at sådanne bøder vil risikere at ødelægge forholdet mellem lægen og dennes patienter. Dette stiller jeg mig dog meget tvivlende overfor. Jeg mener netop, at en bøde for en ikke-overholdt aftale vil indgyde respekt for lægens tid og ikke mindst for skatteydernes penge.
Jeg synes bestemt, at regionspolitikerne bør kigge på muligheden for at praktiserende læger, evt. i samarbejde med Danske Regioner, kan indkræve bøder for “pjæk”. Dog skal det sikres, at patienter, som ønsker at aflyse en konsultation, har denne mulighed. Der er i dag alt for mange eksempler på, at det er svært at komme i kontakt med sin praktiserende læge, og at det ofte er umuligt at aflyse en konsultation pga. lange ventetider og korte telefontider.
Udeblevne-patienter

DEN NYE SUNDHEDSMINISTER

Sophie Løhde har været sundhedsminister siden d. 28. juni, og hun har allerede et par gange været ude med riven efter hospitalerne.
I sidste uge kritiserede hun hospitalerne for overbelægning, så patienterne bliver nødt til at ligge på hospitalsgangene og sågar i skyllerum – eller de bliver udskrevet for tidligt (SUM).
D. 1. september var hun ude efter regionerne grundet for lange ventetider til kræftbehandling samt for store regionale forskelle i kræftbehandling (dagensmedicin.dk) – på trods af at tal fra Danske Regioner viser, at kræftbehandlingen er mere ensartet end nogensinde samt at flere patienter overlever kræft.
Venstre lovede før valget, at ambulante patienter skulle kunne henvises direkte til privathospital efter bare 0 dages ventetid. Dette vil Sophie Løhde IKKE prioritere alligevel.

Det forekommer sært, at hun ikke ønsker at gøre brug af dette valgløfte. For det første ville det være i den liberale/borgerlige ånd at gøre mere brug af privatsygehusene, som i flere tilfælde har vist sig at være billigere end de offentlige sygehuse. Desuden ville opfyldelsen af netop dette valgløfte kunne aflaste udfordringen med overbelægning på sygehusene, patienter som venter for længe på kræftbehandling samt øvrige patienter, som ikke kan få behandling på de offentlige hospitaler inden for behandlingsgarantien.
Sophie-Løhde

ØKONOMIAFTALE 20.08.2015

Så fik Finansminister Claus Hjort indgået en aftale med Danske Regioner om, hvor mange penge, der i 2015 tilføres regionerne til sygehusdrift – 1,5 mia. kr, som primært skal gå til stigende medicinudgifter.
Claus Hjort bebuder dog, at sundheden bliver bragt op igen i finanslovsforhandlingerne senere på året, hvor der måske tilføres flere penge til sundhedsområdet.
Siden 2007 er der sket en fordobling af medicinudgifterne, som stiger hvert år, og som også fremadrettet forventes at stige. Det er en stor udfordring for sygehusene, som gang på gang mister sundhedspersonale, da regionerne prioriterer dyr sygehusmedicin frem for sundhedspersonale.

Jeg mener ikke, at det er den rette prioritering, og desuden mener jeg, at sundhedspolitikerne skal droppe deres angst for at tale om prioriteringer – det er deres arbejde som politikere.
Derfor vil et prioriteringsinstitut, som vurderer medicin på baggrund af økonomi og effekt, samt seriøse forhandlinger med medicinalindustrien, være en god løsning.
Claus-Hjort

PRIORITERINGSINSTITUT

Vores politikere skal prioritere, hvilken medicin vores patienter kan få på vores sygehuse. Penge gror ikke på træerne, og der prioriteres i forvejen alle vegne i sundhedsvæsenet – det er ren politik.

Ifølge Allan Flyvbjerg, Dekan på Århus Universitet, kan en god prioritering opnås ved disse 4 initiativer:
1. Opret et uafhængigt organ, som foretager medicinske teknologivurderinger (MTV’er), hvor der tages hensyn til effekt og pris.
2. Regionerne skal skabe et prisaftalegrundlag, som gør dem i stand til at forhandle priser med medicinalindustrien.
3. Der skal skabes bedre samarbejde om deling af ny viden og forskning i sundhedsvæsenet.
4. Hent inspiration fra vores nabolande, som allerede har prioriteringsinstitutter (UK, Norge, Tyskland, mv.)

Læs dekanens indlæg her.

Prioritering

PRAKTISERENDE LÆGER PRESSES TIL AT SENDE PATIENTER VÆK

De praktiserende læger skal ifølge deres overenskomst med Danske Regioner have et bestemt antal patienter per år – dog højst 25 % over eller under det generelle gennemsnit i landet. Dvs, at praktiserende læger, som har mere end 25 % patienter flere end landsgennemsnittet, kan risikere at måtte sende patienter væk, fordi de ikke må tilse eller behandle dem.
Det er simpelthen ikke i orden! Man må kunne lave en aftale, som tager højde for dette, så alle patienter, som har brug for det, kan blive behandlet ved deres praktiserende læge.

Praktiserende-læge

PRIORITERING I SYGEHUSVÆSENET

Udgifterne til det danske sygehusvæsen beløber sig til 82 milliarder kroner årligt. Der tilføres hvert år flere millioner kroner mere til sygehusvæsen, som typisk er øremærket til områder, som den siddende sundhedsminister ønsker at prioritere.
Samtidig spares der stort set hvert år i sundhedsvæsenet, hvilket typisk betyder fyringer af sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Dette går desværre ud over det tilbageblivende sundhedspersonale, som har mindre tid til den enkelt patient og dermed nedprioriterer grundig behandling og omsorg.
Det vigtigste i et sundhedsvæsen er at have kvalificeret sundhedspersonale til at tage sig af patienterne, så jeg mener, at fyring af sundhedspersonale er en forkert prioritering. Jeg mener, at politikerne i stedet bør kigge på, om det er muligt at spare i administrationen, samt om det er muligt at effektivisere arbejdsgange og it-systemer.